Denne side med mine tanker
 Er tidens fordriv
 Med livets liv

 
Spring over
 
 
 

dagens tanker

 
aldrig, aldrig, aldrig spørge,
om det nytter
bare,
om det er sandt.
             
                Kaj Munk
 
 
Så har vi nået foråret
Og jeg bytter rundt på tidens fordriv

Haverne har nu prioriteten
Men lidt vil der dog komme






25-04-2025

Cyklede i går på min ældre damecykel en lille tur til "EKKO byen"
Og retur til Ribe
En god motionstur på små 80 km.

Kommer  jo i sagens natur gennem Skærbæk
Og det åbner hver gang et minde

Her historien:

Jeg havde i tidernes morgen
En entreprise med, at lægge chaussesten i buer
Gågaden i Skærbæk
Jeg tog selv det job og lod fliselægningen i boligforeningen til de andre
En af de få goder ved at eje firmaet ...

Jeg sad på brolæggerstolen, dag ud dag ind
Og det i uger
Få dage efter begyndelsen
Opserverede jeg en knægt i sin kørestol
På den anden side af gaden
For  hver dag der gik, lidt tættere på
Jeg gav ham tiden
Han ville komme, når han var klar
Efter en uge kom han
Og vi fik en lille snak
Og det blev en ofte begivenhed
Så ofte, at nogle blev bekymret
Er det ok han kommer, tager jo en halv time af din tid?
Kære bekymrede
Han og jeg er i den halve time,  fælles om et et stykke lykke

En dag hvor jeg sad som altid, koncentret om sætningen
Mærkede jeg pludseligt en vandstråle i nakken
Jeg vendte mig og der sad knægten i sin kørestol
Med den største vandkanon, jeg mener at have set
Ansigtet oplyst af lykkens glæde
Han havde sneget sig og kørestolen
Bagom
Gennem sand og afspærring
Og ind på skudafstand

Jeg kan ikke køre gennem det lyskryds
Hvor en af vingerne er gågaden
Uden at tænke
Hvor er han 
Er han

 
 
 
 
16-04-2025
 
 
 
Nu flyver tiden tilbage
Til den tid, hvor det nye rådhus
Overfor biografen
Skulle indkranses med brosten og chaussesten

Det blev så mit job
Fra ende til anden
Hele vejen rundt om bygningen

En lille episode fra tiden, hvor jeg 
Var i gang med parkeringspladsen
Med det mærkelige mønster
Se foto

En solskins dag og det en  mandag
Kom pantefogeden 
Med det herlige navn
Nissen ..
Hen til mig og spurgte:
Carl Anthon
Hvor langt når du inden ugen er gået
Og ugen dengang, sluttede lørdag middag..
Jeg tog djævelen i hånden
Og svarede:
Der, lige der
Og Nissen gik glad tibage

Med ugens tab .....

De kørte Gud hjælpe mig en ugentlig konkurrence
Jeg sad
Fra morgen til aften i et torturkammer

Som Dante og digteren Dervil 
I
Helvedes forgård

Kig på fotoet
Når jeg siger
Jeg aldrig
Har kigget på de ruder
Uden at se en skygge forsvinde
I en af dem
Og det dag ud og dag ind

Forstår du jeg tog Djævelen i hånden..

Bare så du ikke
Fabrikerer et
Jeg har hørt
Min ældste storesøster og Nissens kæreste
Var perleveninder...
 
Næsten 60 år siden 
Jeg som lærling satte alle de sten
Nøjagtig dato kan du finde ved at låne

Ribe stifttidende
Et foto i bladet
Jeg sidder  lige der
Hvor jeg kunne følge 5 kronen

Nævnes lidt længere nede







 
 
 
 
 
 
 
Her er parkeringspladsen
Foran kommunekontoret 
I Ribe
Hvor jeg sa for 60 år siden
I samtale med pantefodeden
Med det hyggelige navn:
Nissen ...

 11-04-2025
 
 
          Adam blev  930
          Set                912
          Enoj                905
          Kenan               910
          Mahalal`el           895
          Jenad                    962
          Enok                        365
          Metusalem                 969
          Lenall                           777
          Noah                              950

Og her føler
Jeg...
Mig lidt
Vinter træt ....
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
02-04-2025
 
 

Omkring det nye Rådhus i Ribe satte jeg som lærling
Ale brosten og chaussesten 

På det tidspunkt, hvor jeg satte
Chaussestenene i buer i indkørslen
Havde jeg ansigtet mod gaden
Og kunne følge personerne
Som vandrede på fortovet
På den anden side af gaden

En lørdag eftermiddag
Opsøgte jeg
Mirakelsmeden på Engvej:

Kan du svejse et 10 tommer søm på en femkrone?
Carl Anthon
Hvad vil du da med den?

Og jeg forklarede
Jeg vil ikke sige han skreg af grin
Det lå ikke til ham
Men et smil kom der..
Det gør jeg
Men den holder nok kun en dag

Mandag morgen
Over på fortovet, foran huset
Hamrede jeg søm og femmer ned

Vi kender skjult kamera

Intet mod det jeg oplevede..

Der blev sparket, der blev hevet
Der blev bandet, der blev pevet

Og der blev rødmet, når
De så en brolæggerlærling
Krumbøjet af grin ...

Den holdt 2 dage
Så var sømmet alene
En dame med ungen der ikke ville give op:
Skal i ikke have sømmet med?


Min løn var 42 kr om ugen
Så 5 kr. ...
Har ikke fortrudt endnu ..

Ordet pevet er nyt for mig ...






01-01-2025

Alderen følger mig ret tæt
Det kan ind i mellem være ret enerverende 
Direkte oversat til et mangfoldigt ord: :   Opslidende

Så hævner jeg og tænker lidt baglæns

Men i dag er det den 1. April
Så den lille historie kommer på i morgen


21-03-2025
 
 
En lille matematik opgave fra dagens avis
Procent regning:
 
 
 
 
 
 
02-03-2025
 
 
Immanuel Kant har skrevet

                                Vær tålmodig...et stykke tid


Det kom jeg ihu da jeg kiggede nabohuset
Huset Tangevej 9, hvor slagter Junker residerede



I alderen 12 og
Indtil jeg kom i lære som brolægger
Var jeg bydreng hos ham

Butikken var der hvor der nu er garage
Og bagerst, var rummet hvor huggeblokken stod

Et af mine job bestod i, at skure huggeblokken med en stålbørste
Hver evige djævelske fyraften 
Der og lige der
Begyndte min trods at bevæge sig
Jeg proklamerede, at det ikke lignede noget
jeg-dreng på 12
Var den eneste om det job
Så Junkers beslutning blev
Fa den dag skulle det  på omgang med de to kvinder, som var ansat

Junker havde en veludviklet tommeltot...
Den kunne velanbragt på vægtens hjørne
Hjælpe Junker til ordene:
Det bliver lige et kg. frue..

Dybt fasinerende og lærdom for en dreng
Som er opvokset med et lille rødt hjerte med ordene:

                                    Med ærlighed kommer man længst...

 
 
 
 
27-02-2025

Filosoffen Immanuel Kant 
Har sagt

Hvis man siger det er i orden at lyve 
Så tror ingen på hinanden og så er det til sidst, umuligt at lyve

 
Med hastige skridt  
Vi er så vidt


 
 
16-02-2025

Det er absurd med al den helt dyrkelse

Thi helte er ikke andet
End et spejlbillede
Af dit ego
 
 
 
 
 
06-02-2025

Jeg en pensionist
Nu er dagen med dens smukkeste lethed

Jeg kan en time
Være                                                        Filosof 
 
Jeg kan en time
Være                                                        Kunstner                                                    
 
Jeg kan en time
Være                                                        Naturvejleder

Jeg kan en time
Være                                                        Skakspiller
 
Jeg kan en time 
Være                                                         Nostalgisk
 
Jeg er altid
Uden stress
Dagens                                                     Tidsfordeler                                                     
                                                                    
                                                                 
                                                                  
                  
                                                     
 
                                                                    
10-02-2025

Se lige denne dame i al sin visdom

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


Jeg kan også den mest brugte:

En sten kan ikke flyve
Ej heller kan jeg
Altså er jeg en sten


05-02-2025

Man kan sige meget
Om
Donald Trump

Men der er kommet gang i søens alger
 
 
 
 
29-01-2025
 
Nu er det gamle alter fra Ribe Domkirke
Dukket op i al sin pragt
I en lade 
Nede i Løgumkloster

Mener der har stået noget om det i Vestkysten
For 2 - 3 år siden
Finder det til i morgen

Håber det har givet arkæologer og menighedsråd
Et smukt emne

30-01-2025
 
 
Her skærmbillede taget fra Vestkysten
28-01-2025
 
Så i avisen
Ribe domkirke skal have varme i gulvet

Fik mig til at finde de 3 postkort frem
Som kommer på i morgen
Og de er der nu

Den første viser alteret i  sin fulde pragt
Indtil
Den brutalt  blev revet ud af kirken

Det alter du ser på andet postkort
Kom
Sammen med 
Ateisten 
Den ateist, der blev valgt til, at male kirken
Det tredie postkort viser en del af  Himlens port ...

Hvorfor man valgte en ateist til, at finde Gud frem
Findes der intet svar på


 
Mon ikke Carl-Henning Pedersen
Har gået og nynnet
Med et lille smil på læberne
De dage han malede Gud i sit Rige .....
 
 
 
 
Postkort som viser Alteret, som det så ud før 
Utroligt smukt 
 
Dette postkort viser alteret som det ser ud nu
Kik langs stoleryggene og du øjner undseeligheden
Postkort uden det tydelige knæk , vil ødelægge helheden
Dette  postkort viser et af glas mosaikkerne bag det nye alter.
Sagt meget om disse mosaikker
Nogen kaldt dem Smølfer
En rumsterstang, med en måbende kat
Er denne blevet kaldt

27-01.2025



En række ure
Som
En menneske mængde

Tag hvert ur
Hvert menneske

Alle har en svaghed
Også du
Den du værner om
Som ikke ønsker dagens lys

Tænk på det
Når du dømmer et menneske
Du aldrig
Har haft en samtale med


 
 
 
26-01-2025


Vi nærmer os et citat af Albert Einstein:

Jeg ved ikke med hvilke våben,
Den 3. Verdenskrig bliver kæmpet med

Men
Den 4. Verdens krig, bliver med køller og sten .
 
 
 
 
 
.
 19-01-2025
 
 
Jeg er ikke besserwisser
Jeg er ikke tirsdags analytiker
Jeg er ikke politiker

Jeg ved kun hvad jeg selv tænker







18-01-2025

Nicklas Brendborg
Mener det evige liv er på trapperne 

Så bliver der trængsel på vor klode
Og det vil jo så blive nødvendigt med sortering

Jeg er glad for, at det ikke bliver i min tid den medicin røres sammen
 
 
 
 
 
Filosoffen Immanuel Kant
Har skrevet:

Det eneste der er et mål i sig selv er mennesket
Han kan aldrig bruges som et middel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
13-01-2025
 Parkeringsvagten?

Jeg cyklede forbi bilen
Vejret var ok
Ingen ved bilen
Vente ved byskilte i Bramming og tilbage mod Ribe gik det
Og til min overraskelse
Parkeringsvagten havde endnu ikke været der ...
Tillod mig det foto
Som bevis...Parkeringsvagten?
 
 
 
 
 
 
12-01-2025
 
Frisk luft er for nogle lidt
Overdrevet
Vi andre beholder væggene og åbner vinduet
17-07-2023

 
Fotoet fandt jeg under en storstilet oprydning .
Er fra engang i de yngre dage
Hvor jeg om aftenen, legede murer
Og som du kan se på bjælkerne i vinduet, nu klar til at lege tømrer
Soklen består af det bedste beton fra 
Kummerfeldt beton i Ribe
Nu eksisterer firmaet ikke mere
Ej heller Børge Kummerfeldt

Huset står nu med denne tilbygning på
Gl.Koldingvej 7

Nabo til søen ....
 
 
 




At lyve giver dig den lykke, der stjæler din værdighed
 14-07-2023
 
 
 
 
Det har ærgret mig mange
Gange
Og det ofte og ganske
Tit

Der ikke i mig bor en
Slange
Der snager i mere end
Mit
 


 
Al ondskab forbliver på jorden
Mens resten af alt fordamper

Det finder alle De, i orden
Som lyser, i slukkede lamper
 
 
 
 
 
01-07-2023


I dag så jeg

Den uselviske kærlighed

Og den måtte vises af en aldrende mand

Jeg kørte i regnvejr

På Tangevejens 2. bump

Uret viste 9  

En parkeret cykel

En foroverbøjet mand

Pegefingeren i ristens rille

Han rensede

Vandet løb igen

Når denne generation er uddød

Er den uselviske kærlighed suget ned







16-06- 2023

Jeg vil her tilbage sætte
En tanke
Som er mere end en dag værdig:
Skrevet
12-05-2023:
 
 
 
Billedet er fra en lille by mellem Ribe og Rødding
Jeg kører igennem byen mindst en gang om ugen
Og ser dette livbekræftende flag
Som viser når byen har fået en lille ny borger
I denne uge er det en dreng
Ses af flagets farve
Hænger hver gang 8 dage

Hvilket sammenhold de må have i den by

Kan du ikke se humoren
I det jeg skriver
Er det helt ok


Det lille Ribe Museum
Flemming Ross Museum
Galleri

Besøg ikke muligt

 
 
 
 
 
 
 
copyright på tekst, billeder og helheden